Go to Top

5 stjerner til Ledertrivsel i travlhed

Fem stjerner ud af seks i JyllandsPosten til bogen Ledertrivsel i travlhed, der handler om tidlig indsats, stressforebyggelse i dagligdagen og stressledelse – af sig selv og sine ledere. Og rosende omtale fra både enkeltpersoner, kunder, biblioteker og lektører. Så kan man næsten ikke ønske sig mere arbejdsmæssigt. Her kan du se et par af udtalelserne.

“Lis Lyngbjerg er en fremragende skribent, og forstår i den grad at formidle travle lederes erfaringer og sætte dem ind i en teoretisk sammenhæng. Jeg anbefaler meget gerne bogen, som er relevant for såvel topledere, chefer og ledere med og uden personaleansvar som for alle andre, der gerne vil præstere, have ansvar og udfordringer, og som oplever høje krav, højt tempo, grænseløse opgaver og uklare roller.”
Ulla Bechsgaard, www.ledersucces.dk, Morgenavisen JyllandsPosten

”’Ledertrivsel i travlhed’ er en let tilgængelig bog om bl.a. stresshåndtering for ledere, men kan også med fordel læses af medarbejdere. At gøre et emne let tilgængeligt kræver stor indsigt i og viden om emnet. Det har Lis Lyngbjerg. Samtidig gør hun stoffet interessant og vedkommende med cases fra den virkelige verden, som er lette at identificere sig med. En god bog til nye såvel som erfarne ledere, som gerne vil have redskaber til at navigere i et travlt arbejdsliv og hjælpe deres medarbejdere til det samme.”
Bettina Schnegelsberg-Laursen, Bibliotekar, Vallensbæk Kommune

“Udmærket, konstruktiv og pædagogisk metode til at arbejde med stress. Relevant for alle biblioteker.”
Jytte Bræmer, Lektørudtalelse

Mail eller ledertrivsel?

Og så hører jeg, at når man står med bogen i hånden, virker den let, indbydende og overskuelig. Det er også meningen, – tak til Dansk Psykologisk Forlag for både at være med på farver og meget luft, så man ikke bliver helt træt ved tanken om at skulle læse sig igennem en mursten af endnu en stressbog.

Det er nemlig en brugsbog, som handler både om den grønne zone, den gule overbelastede zone og lidt om den røde alvorlige stress-zone. Den skal kunne læses igennem i løbet af en søndag formiddag. Nemlig efter man er kommet træt hjem fra lederjobbet fredag aften. Har slået græs eller købt ind lørdag. Og leder efter et alternativ til at gå på arbejde derhjemme søndag eftermiddag eller aften for at få styr på mailene, inden ugen begynder igen.

Køb bogen via Dansk Psykologisk Forlag

Læs flere anmeldelser af Ledertrivsel i travlhed.

Her kan du også læse anmeldelser af den nye udgave af Effektiv uden stress, der lige er kommet i 2. revideret udgave, og af Søvnkuren, der er udkommet som lydbog, som flere har efterlyst.

Læs flere udtalelser og referencer

, , , , , ,