LEDELSE OG STRESS
LEDELSE OG STRESS giver den korte og letlæste forklaring på, hvad stress er. Hvorfor stress ikke er det samme som travlhed, og hvorfor det er helt afgørende, at lederen har fokus på sit eget stressniveau, hvis han eller hun skal kunne stoppe den dygtige, engagerede medarbejder, der kører sig selv for hårdt og er ved at gå ned med stress.
LEDELSE OG STRESS giver det enkle overblik og en lang række konkrete gode råd, som lederen og medarbejderen kan bruge til at undgå stress. LEDELSE OG STRESS er en slags stressens Emma Gad, der fortæller, hvad der er god tone i forhold til mails, mobiltelefoner, internet og mulighederne for at arbejde i døgndrift.
Lær af andres erfaringer gennem en stribe cases fra fremtrædende danske virksomheder og ledere, der i dag arbejder professionelt for at bekæmpe stress.
Uddrag fra bogen, indholdsfortegnelse og indledning:
”Arbejdsnarkomani er den eneste afhængighed, der bliver belønnet af samfundet.”
Lena Nevander Friström [Note: Arbejdsjunkie, Friström, 2003, side 22]
Indhold
Indledning
TRIN 1: VIDEN
KAPITEL 1
Hvad er stress?
Hvad er stress, hvorfor får man influenza og hovedpine i ferien – og hvorfor er det de bedste, der falder? Når hverdagen bliver uoverskuelig, og man har overbrugt sine kræfter i længere tid, står kroppen af.
Ti gode råd om forebyggelse af stress
KAPITEL 2
Hvor kommer stress fra?
Stress kommer fra alle de områder i livet, hvor man møder forandringer, krav og forventninger. Akut stress er helt i orden – det er en del af vores liv, og kroppen er indrettet til det. Men langvarigt pres, der fører til stresssymptomer, skal man reagere på, uanset om det er arbejdspladsens, familiens eller ens egne krav, der er for høje eller – i sjældnere tilfælde – for lave.
Ti gode råd om stress
BIVIRKNINGER: Brev til chefen – Jimmy Gørtz
KAPITEL 3
Pas på hjernen – den skal bruges længe.
Hjernen påvirkes drastisk under langvarig stress, for eksempel nedbrydes hjerneceller i følelses- og hukommelsescentret. Hvis man er stresset, træffer man dårligere beslutninger og arbejder mindre effektivt. Og spejlneuroner i hjernen betyder, at man smitter andre både med stress og glæde.
Ti gode råd om hjernens funktion
BIVIRKNINGER: Derfor smitter stress – Daniel Goleman, Steen Hildebrandt
KAPITEL 4
Søvn er afgørende.
At sove er den bedste forebyggelse mod stress og udbrændthed. Den dybe søvn sikrer, at kroppen og hjernen bliver genopbygget efter dagens strabadser. Alkohol, arbejds-e-mails, bekymringer og katastrofetanker om aftenen gør søvnen dårligere og dermed risikoen for stress større. Mens motion, en afslappet, positiv stemning og sex forbedrer søvnen og formindsker risikoen for stress.
Ti gode råd om søvn
BIVIRKNINGER: Lederne skal kunne sige til og fra – Arne Nilsson
KAPITEL 5
Lam i ledelsesjob.
Fire måneder i et chefjob, der var helt forkert, betød, at Charlotte Gad Køhlert i månedsvis havde nedsat førlighed i armene, ikke kunne gå, måtte mades af sin kæreste, ikke kunne sove og havde konstante angstanfald. Først efter fem måneders sygemelding fandt hun ud af, hvad der var galt. Stress var blevet så kraftigt opbygget, at hun havde udviklet en række invaliderende fysiske symptomer og deraf følgende angst for sygdomme. Nu arbejder hun i et ledelsesjob igen, men på en helt anden måde.
Ti gode råd om behandling af alvorlig stress
BIVIRKNINGER: Topchefen skal sætte grænserne – Martin Thorborg
KAPITEL 6
Lederens egen stress.
Hjerneskader, skilsmisse, følelseskulde, hjertestop og død af hjerte-kar-sygdomme. Det er hårde ord i en tid, der ellers er præget af, at vi skal være innovative, positive og have fokus på trivslen. Men netop kravene om, at vi skal være anderledes, end vi er, skaber større stress. Ledelsen især har fået ekstraordinært mange opgaver, og mange udefinerlige krav til empati og følelsesmæssig forståelse. Hvis lederen selv er stresset, smitter han eller hun medarbejderne, og ineffektiviteten spreder sig.
Ti gode råd til lederen
BIVIRKNINGER: Tre generationer på direktørjob – Fritz Hansen, Peter Lassen, Joakim Lassen
TRIN 2: VALG
KAPITEL 7
Stressbarometer fanger stress i opløbet.
Stressbarometer er et redskab til personaleafdelinger og ledere, som betyder, at man kan få et overblik over stressniveauet i afdelinger og i hele organisationen. Det gør, at man tidligere end normalt kan sikre, at medarbejderne får reageret på stress-symptomer, der dukker op. Hvis en enkelt afdeling ligger på et for højt stressniveau kan Stressbarometer give en forklaring på hvorfor, og ledelsen kan få den på sporet igen. Endelig kan hver enkelt medarbejder følge sit eget stressniveau og hurtigt opdage, hvis vedkommende ligger for højt for længe.
Ti gode råd til forebyggelse på gruppeniveau
KAPITEL 8
Stressbarometer stopper alvorlig stress i Irma.
En butikschef er nu på flekstid i Irma på grund af en blodprop for en årrække siden. Hun var meget engageret og hårdt arbejdende. Siden 2004 har Irma brugt Stressbarometer og fokuseret på at nedsætte stressniveauet generelt i butikskæden. Fire personer er i den periode blevet stoppet i tide, så de undgik alvorlige følger af stress.
Ti gode råd til ledergruppen BIVIRKNINGER: Dream Society kan være psykopaternes paradis – Rolf Jensen
KAPITEL 9
Når medarbejderen sidder langt væk.
Det er helt afgørende, at vi forholder os til, hvordan vi leder medarbejdere, der sidder et andet sted end der, hvor lederen opholder sig. Mindre årgange, større krav om internationalt sigte og mangel på arbejdskraft, betyder, at det er afgørende, at lederne kan lede medarbejdere, der enten arbejder hjemme, arbejder i den anden ende af landet eller arbejder i et andet land. Lederen skal sikre, at medarbejderen ved, hvad vedkommende skal – og at balancen bliver holdt, så medarbejderen hverken arbejder i døgndrift eller går i stå.
Ti gode råd om ledelse på afstand
KAPITEL 10
Ledelse på distancen.
Tryg har deltaget i projekt Virtuel Mobilitet og har fået redskaber til at gennemføre en nem og overskuelig proces, når det gælder hjemmearbejde og ledelse på distancen. Helle Andresen, markedschef, lærte også en del i forhold til at lede medarbejdere, der sidder i andre dele af landet.
Ti gode råd om mail og mobiltelefoner
BIVIRKNINGER: Bivirkninger ved Kolind Kuren – Lars Kolind
TRIN 3: HANDLING
KAPITEL 11
Pas på hinanden.
Hver enkelt medarbejder og hver enkelt leder inklusiv topdirektøren bør have mindst to, man kan henvende sig til, når det kniber og overblikket er ved at ryge. Et forebyggende stressberedskab internt i virksomhederne er at anbefale. Det kan betyde, at virksomheden kan samle problemerne op tidligt nok, så en medarbejder eller leder ikke behøver komme så vidt, at der skal sygemelding og stressbehandling til.
Ti gode råd til lederen om behandling af stress
BIVIRKNINGER: Fra overlevelse til overskud – Lasse Zäll
KAPITEL 12
Hvordan man tackler medarbejdere i det røde felt.
Risikoen er, at vi får opbygget et A- og et B-hold blandt medarbejderne. Dem, der er ansat i virksomheder med sundhedsforsikringer og mulighed for stressbehandling, hvis det er nødvendigt, og dem, der ikke har den slags tilbud. Heldigvis er der ved at brede sig en forståelse af, at der forebyggelse til, og at det ikke er holdbart, at vi bare sygemelder folk tre-seks måneder og behandler dem for stress. Fokus ligger på forebyggelsen, og selv om man nok ikke kan forhindre, at nogen bryder ned af stress, kan man i hvert fald undgå, at de bryder sammen, uden at der er nogen, der opdager det og har redskaber til at hjælpe dem efterfølgende.
Ti gode råd til at undgå bivirkninger
BIVIRKNINGER: Nye regler til nye arbejdsformer
Efterskrift
Hjælp og litteraturliste
Indledning
Forleden sad naboens søn på 14 år og skulle lave opgave til skolen. Han gik fluks i gang. En time efter kom han stolt til moderen og sagde, at nu var han næsten færdig. Han manglede bare at skrive det ind. Og han havde oven i købet også skrevet foredraget, han skulle holde et par dage senere. Nu ville han tage sig en pause. Fornuftig dreng, tænkte hans mor og var glad.
Tre timer efter så hun ind på værelset, hvor han sad med opgaver, fjernsyn tændt, musikhøretelefoner i ørene og computeren foran sig. "Jeg er ikke kommet så langt," siger han så. Og på skærmen foran havde han computerspil i gang.
Så blev hun ellers muggen. Nu havde hun mange gange fortalt, hvad afbrydelser gør ved koncentrationen. Hvorfor det er bedst at få opgaverne klaret om formiddagen, hvor hjernen er frisk og teenagedøsigheden endnu ikke er indtrådt. Og hvad det betyder at sidde og tæske i sure opgaver aftenen inden, man skal aflevere. Muggenheden opstod nok især, fordi hun vidste, at de havde lige rigeligt med opgaver i denne uge, så der var behov for hendes hjælp og opbakning, hvis han skulle nå at få dem færdig til tiden. Og så sidder han bare og spiller computerspil.
Men i virkeligheden kæmper han med det samme som mange voksne, der har adgang til computere, fjernsyn, e-mail, mobiltelefoner og åbne kontorer. Det er fristende at lade det hele køre, og der er rige muligheder for at blive afbrudt. Og så er der rigeligt med påvirkninger, der betyder, at en lang række mennesker bliver overengagerede og klør på så længe, at de bliver syge af det. Det var ikke lige den sidste del med overengagementet, der prægede naboens søn i går. Men resten var et meget godt billede på, hvorfor det kan være svært at skaffe sig ro til at arbejde – og finde ud af, hvornår man har fri.
At melde sig ud og ind i verden
E-mail, mobiltelefoner, internet, chatprogrammer, kombineret med en massiv informationsstrøm om, at vi skal være forandringsvillige, skal kunne have flere bolde i luften samtidig, skal kunne arbejde selvstændigt og innovativt, og at vi selv skal planlægge både arbejdsliv, fritidsliv og kærlighedsliv, gør, at det kan være vanskeligt at skelne, hvornår man gør hvad.
Det kan blive vanskeligt at finde ud af, hvornår nok er nok, og hvornår man er færdig. De mange muligheder er forholdsvis nye, og det er sket en massiv udvikling i arbejdslivet og familielivet inden for de seneste 30 år. Så det er ikke så underligt, at man ikke har nået at få lavet guidelines og regler på rygmarven om, hvad der er sundt og godt, og hvad man skal vare sig for.
Når naboens søn mister koncentrationen og ”falder ud” i stedet for at lave sin opgave, ryger han ud af det flow, han var i kort tid forinden, hvor det i virkeligheden gik meget bedre og hurtigere, end han forventede. Han glemte at gå i gang igen efter pausen, fordi computeren trak med anderledes interessante udfordringer.
Jeg selv sidder på min side af væggen med mailen åben (trods alle kloge menneskers vejledning), fordi min nysgerrighed forbyder mig at lukke den helt ned. Det har ikke noget at gøre med, at der kunne komme vigtige opgaver ind eller vigtige meldinger, men det er blevet en vane, som gør, at jeg føler mig fint i kontakt med min omverden, når jeg sidder på min skrivepind og skal skrive bog.
Og så har jeg faktisk også overstået min egen ”opgave” for i dag, et større kapitel om en leder, der blev så syg af stress og misforståelser i behandlingssystemet, at hun blev lam og måtte mades i en periode. Så efter den opgave har jeg åbnet mailen og tilmeldt mig verden igen.
Den digitale Emma Gad
Bogen her skal fortælle lederen, hvordan han eller hun guider lederkolleger og medarbejdere til en roligere og mere stabil arbejdsform, som forebygger stress. En arbejdsform, hvor man får opgaverne rigtigt godt fra hånden, og hvor man ikke presser sig selv så meget, at man ligger influenzaramt, hver gang der er ferie, og i yderste konsekvens må sygemelde sig med overanstrengelse, stress, nervesammenbrud, depression eller forskellige fysiske følgesygdomme.
Bogen skal fortælle tre vigtige historier.
Stress er ikke det samme som travlhed.
Stress er ikke bare et moderne popudtryk.
Og stress kan forebygges.
Samtidig skal den give læseren nogle helt konkrete gode råd til, hvad lederen kan gøre i forskellige sammenhænge. Bogen indeholder Ti gode råd om stress, søvn, mail, mobiltelefoner, forebyggelse af stress etc. Jeg håber, at jeg har skrevet dem, så de kan virke som nogle dagligdags tricks, man kan tage med sig og bruge, når det er nødvendigt. De er samlet ind gennem fem års arbejde med stress og ledelse, og kommer fra mange af de mennesker, jeg har talt med, interviewet, arbejdet sammen med og har lært af. Jeg har samlet dem i en form, som jeg kan håbe bliver læst som en stressmæssig og digital Emma Gad. Vi har brug for nogle fælles retningslinjer, som vi kan læne os op ad. Det betyder ikke, at man nødvendigvis skal følge dem, hvis de ikke virker i ens ledergruppe eller organisation. Men jeg håber, de kan virke som inspiration, og at nogle af læserne siger: ”Tak – det er lige det, vi kan bruge i stedet for de luftige forklaringer om, at vi skal passe på os selv, slappe af eller give tilpas mange udfordringer til medarbejderne”. Diskussionen og diverse avisartikler om stress kan hurtigt blive ukonkrete, når man står i situationen med en grædende medarbejder på sit kontor.
Jeg gik i gang med at skrive de gode råd, fordi der var mange, der spurgte: ”Jamen, hvad skal vi helt konkret gøre?” Jeg kunne se, at der ikke fandtes ret mange helt håndgribelige retningslinjer, og det er meningen, at dem, der står her i bogen, kan være et grundlag, man kan arbejde videre på og tilpasse sin egen organisation.
Og så er de skrevet på den facon, jeg selv bedst kan lide at få tingene præsenteret på. Jeg har ikke meget lyst til de bløde hensigtserklæringer og fluffy retningslinjer, hvor man selv skal læse mellem linjerne, hvad folk mener. Jeg kan godt lide, at der bliver talt direkte, men med respekt for mig som modtager. Jeg håber, at det er lykkedes at skrive de gode råd og bogen som sådan i samme ånd.
Håndbog for ledere
I 2002 skrev jeg bogen Ledelse uden Stress, der blev valgt som en af årets 15 bedste ledelseshåndbøger af Steen Hildebrandt i Børsen. Bogen har nu været udsolgt og ikke genoptrykt i et par år, og der mangler en håndbog for ledere, som har med stressede medarbejdere og kolleger at gøre. Der er sket meget på stressområdet siden da. Journalisterne har skrevet i tusindvis af spaltemillimeter – så meget, at det hos nogen har nået kvalmepunktet. Forskning er blevet præsenteret, som igen og igen konkluderer, at vi er forholdsvis stressede i dagligdagen. Virksomhedernes topledere har i stigende grad fået øjnene op for, at det er et problem, som de må forholde sig til, ligesom både EU og danske politikere er blevet meget opmærksomme. De praktiserende læger og hospitalerne har i løbet af de fem år også fået patienter, som har lidt af alvorlig stress, ligesom forsikringsselskaber og pensionskasserne har mærket et massivt økonomisk træk på deres udbetalinger til stress, enten som akut behandling eller som udbetalinger til personer, der har fået en méngrad efter stress.
Samlet set har der været en stor opmærksomhed, i nogle tilfælde for massiv, og det har smittet af på den almindelige viden om stress både hos ledere, medarbejdere, faglige organisationer, arbejdsgiverorganisationer og i sundhedssystemet. Det er alt sammen godt, bortset fra de tilfælde hvor man næsten ikke kan holde til at høre mere om det. Jeg kan dog så høre, at i det øjeblik, en leder eller medarbejder selv har oplevet en kollega på tæt hold, der er brudt sammen, skifter man mening. Så bliver de mange skriverier konkrete, og det tågede billede af, hvad stress er, bliver tydeligere for den enkelte.
Når man står over for en massivt stresset person og tager sit medmenneskelige og ledelsesmæssige ansvar alvorligt, er det tydeligt, at det giver nogle konsekvenser både for arbejdspladsen, for virksomheden eller organisationens økonomi, og i særdeleshed for den berørte og vedkommendes familie. Så derfor en bog, der forhåbentlig kan gøre forebyggelsen lettere, og som forhåbentlig kan gøre behandlingen hurtigere og mere effektiv, hvis forebyggelsen skulle mislykkes.
Delt ansvar mellem medarbejder og leder
Siden jeg skrev den første bog, har man også lægeligt set fundet ud af flere ting. For fem år siden var man optaget af, hvad stresshormonerne betød for kroppens reaktion, og hvordan sammenhængen var mellem de forskellige hormoner og stresssymptomerne. Jeg var selv ret glad for endelig at have fået også fysiske forklaringer i stedet for, at der som i årene op til blev fokuseret meget på den psykologiske forklaringsmodel. Nu i 2007 er for eksempel overlæge Bo Netterstrøm, som jeg arbejder sammen med i Stressbarometer, sammen med andre stressforskere blevet optaget af, at stress ikke er så enkelt at måle, og at det kan være svært at sige, hvad de bestemte hormoner betyder. Men det, som alle forskerne er enige om, er, at adfærden i forhold til stress og forskellige stresstilstande er tydelige – man kan se dem i dagligdagen, når man kender til det. Og de forskellige former for adfærd kan man lære at tackle. Det gælder både medarbejdere og ledere.
Som medarbejder har vi et individuelt ansvar for at passe på vores krop og psyke. Og som leder har vi et fælles ansvar for at passe på virksomheden, medarbejderne og for at stoppe dem, der ikke kan stoppe sig selv.
Vi kan nok ikke regne med, at stress holder op af sig selv. Dertil er verden blevet for nuanceret, informationsstrømmene for massive og kravene for høje for de personer, der prøver at leve op til alle de krav, der bliver stillet. Derfor må vi gå en anden vej. Vi må lære at mærke kroppens signaler, se på hinanden, lære nogle grundlæggende fælles spilleregler for kommunikation og arbejdsmetoder og så ved fælles hjælp sikre, at stress bliver forebygget.
Stress koster dyrt
Vi kunne teoretisk set sige, at dem, der ikke kan holde til det, må lade være med at lege med. Men selv hvis vi slog den menneskelige og empatiske side fra, ville det blive for dyrt både samfundsmæssigt og for den enkelte arbejdsplads. En langtidssygemelding koster ikke bare i form af sygedagpenge og vikarhjælp til afløsning for den, der er blevet syg. Der er meget store udgifter i forhold til at få ansat nye medarbejdere, i særlig grad i de kommende år, hvor generationerne bliver mindre og medarbejderne sværere at få fat i. Det koster også i form af tabt viden, tabte indtægter på grund af fejlbeslutninger og feberredninger. Og så koster det på grund af uro og manglende effektivitet fra resten af holdet i den periode, hvor vedkommende har forladt arbejdspladsen, og indtil vedkommende vender tilbage, eller der er ansat en ny – som først skal findes, læres op og sættes ind i jobbet.
Man har forsøgt at gøre op, hvad en stresssygemelding koster. En undersøgelse, som professor Paula Luikkonen fra Stockholms Universitet har lavet for Volvo for år tilbage, viste, at det kostede fire millioner svenske kroner, da en leder gik ned med stress. De fire millioner kom især på grund af tabte potentielle indtægter på grund af vedkommendes fejlbedømmelser og forkerte beslutninger i perioden op til langtidssygemeldingen. Selve sygemeldingen kostede også, men de store beløb kom fra, at vedkommende i lange perioder var ude af stand til at tænke klart og tabte overblikket over dagligdagen.
En anden vinkel er risikoen for dødsfald. Man har i mange år vidst, at stress medfører hjertedødsfald, blodpropper og hjerte-kar-sygdomme. Men to undersøgelser fra England og Finland [note: Ferrie et al., American Journal of Public Health, July 1998;88:1030-1036 og Vahtera et al., BMJ 2004;328:555] viser, at især kommunerne skal være opmærksomme de kommende år, fordi strukturreformen kan betyde, at der er medarbejdere, der dør som følge af de massive og langvarige forandringer, som kommunerne har været igennem. Faktisk er risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdomme eller blodpropper forøget med 50 procent for medarbejdere i kommunerne på grund af de store og langvarige forandringsprocesser.
Dråben i det næsten fyldte bæger
Endelig skal jeg slå helt fast: Stress handler ikke om, at man ikke kan nå at hente børn i børnehaven. Man får ikke stress af at skulle nå en deadline med en opgave, have 12 mennesker til middag eller fordi man skal holde et oplæg i en forsamling. Man får allerhøjst akut stress, som er sund nok, fordi det er det, der overhovedet får os op om morgenen.
Men hvis man i årevis har budt sig selv eller er blevet budt mere, end man kan holde til, så kan en middag til 12 være dråben, der får bægeret til at flyde over.
Ingen kender et andet menneskes bæger fuldt ud. Så selv om det umiddelbart kan virke, som om en person får stress af småting, så skal man vide, at der kan være to årsager:
# Enten at personen er ekstra følsom og har tolket de mange avisartikler som Fanden læser Bibelen: ”Jeg skal også have stress, fordi jeg går på arbejde 37 timer, uagtet, at mit liv ellers fungerer helt normalt”.
# Eller at der er forhold, som vi ikke kender til. At der er en meget god grund til, at personen føler sig presset og stresset. Og at den meget gode grund måske først kommer frem efter et sammenbrud i samtaler med læger eller psykologer, der får den fulde og hele historie.
Du som leder skal blot forholde dig til, at begge muligheder er til stede. Og at det, der virker som den første forklaring i de fleste tilfælde viser sig at handle om forklaring nummer to. Med den i baghovedet kan du langt bedre tale med dem, der virker som om de puster små problemer op til store problemer, og som tilsyneladende bliver stressede over ingenting. Og så er det altid tilladt at have den første forklaring med sig, når man gennemgår listen over arbejdsopgaver og eventuelle private belastninger.
Vi skal genopfinde grænserne
Endelig er det nok så vigtigt at sige, at bogen her ikke er en hængekøjeversion, der handler om, at vi bare skal have mere ferie, fritid, løse opgaverne dårligt eller lægge os ned og vente på, at kineserne kommer og overhaler os indenom. Tværtimod.
Den handler om, at vi skal arbejde – og leve – på en måde, så vi ikke bliver slidt op så tidligt, at det kommer til at koste både menneskeligt og økonomisk dyrt. Det handler om, at vi skal genopdage det vigtige i at kunne vurdere, hvor meget vi kan klare, og at vi skal kunne slå til og lave store succesfulde opgaver, og at vi skal kunne koble af og samle kræfter igen i passende doser. Den balancegang er svær, men vi bliver nok nødt til at lære den.
Om Ledelse og Stress
Der findes mange gode og relevante bøger om stress, som beskriver, hvad stress er, og hvad konsekvenserne er. Denne bog er især til lederne, der skal vide, hvad de kan gøre i forskellige situationer, og derfor er der mest fokus på ledelse og stressmæssige redskaber og gode råd.
En del af bogen er en artikelrække, jeg skrev i Dagbladet Børsen med Henrik Krogh som hovedkilde og forskellige ledelsesmæssige rollemodeller, der stillede op for at fortælle om, hvad bivirkningerne kan være ved deres ledelsesstil. Artiklerne er sammen med udvalgte andre artikler sat i forlængelse af de fleste kapitler og kan læses særskilt. De står under overskriften Bivirkninger, fordi al god medicin – og al god ledelse – har både virkninger og bivirkninger. Og det er afgørende at forebygge bivirkningerne samtidig med, at man glædes over de gode virkninger af bestemte ledelsesteknikker.
Overlæge, dr.med. Bo Netterstrøm og ledelseskonsulent og stresscoach Henrik Krogh har været de solide hovedkilder i bogen. Tak til begge for interviews og god hjælp. Tak til cand.psych. og ledelsescoach Else Kathrine Relster, til Helle Søndergaard, Virtuel Mobilitet, HR-chef i SEB Kort, Lene Wenzzel og til redaktør Erik Høvring for god jysk konstruktiv kritik.
Den største tak til Henrik, som holdt hovedet koldt og hjertet varmt. Som lavede kaffe og kommenterede. Som ved, at de gode råd på papiret ikke altid kan leves ud i dagligdagen. Og som husker mig på, at det heller ikke er meningen – at det er langt sjovere at være elsket trods fejl og mangler i stedet for at være perfekt.
Citat:
”Jeg var ikke særlig bevidst om, at det var stressende. Som ungt menneske tror du, at du kan alting. Du kan ikke væltes, og du lytter måske ikke så ofte til din krops signaler. Det kommer først senere i livet, det er i hvert fald min erfaring. Men selvfølgelig kan du føle det på din krop. Det har jeg i hvert fald kunnet, når jeg har været meget stresset. Jeg kunne også føle det på den måde, at min lunte var meget kort engang imellem. Der har jeg måttet sige til mig selv: ’Nu går du hjem, for du trænger til at hvile på årene’.”
Niels Due Jensen, tidligere administrerende direktør, Grundfos [Note: i Chefens Sjæl, DR, 9.3.2007.]
Anmeldelser af Ledelse og Stress, JyllandsPostens Forlag, 2007, 249,-
Lars Kolind, forfatter til KolindKuren, tidligere adm. dir. Oticon:
”Gab, en bog mere om stress… Men nysgerrig var jeg, og da jeg først kom i gang med at læse, havde jeg svært ved at holde op: Hun ved hvad hun taler om. Hun har praktisk erfaring. Hun ser stress i et videre perspektiv. Og så er hun en rigtig god pædagog. Den bog skal du læse, hvis du enten selv har tendens til stress, hvis du har medarbejdere med stress, eller hvis du bare interesserer dig for emnet. Det er en brugbar bog med masser af checklister, provokerende spørgsmål og gode citater.”
(Kilde: www.kolindkuren.dk)
5 stjerner i JyllandsPosten fra Henrik Ørholst, PA Consulting Group:
”Bogens kapitler afsluttet med 10 råd til, hvordan man kan behandle stress, hvordan lederen skal tumle stress og hvordan man kommer til at sove bedre. Det er fremragende og hele bogen værd. Lis Lyngbjerg Steffensen sætter med denne bog pædagogisk fingeren ned på alle de områder, der kan give stress og dermed være i stand til at ødelægge livskvaliteten for dem, der bliver ramt af fænomenet.”
(Kilde: Morgenavisen Jyllandsposten)
Konsulent Trine Wiese, Magasinet Arbejdsmiljø:
"Som medarbejder har vi et individuelt ansvar for at passe vores krop og psyke. Og som leder har vi et fælles ansvar for at passe på virksomheden, medarbejderne og for at stoppe dem, der ikke kan stoppe sig selv," skriver forfatteren, der byder på en lang række usædvanligt gode og anvendelige råd om stressforebyggelse.
(Kilde: Magasinet Arbejdsmiljø, 11/07)
Sektionsleder Steen Bager, Hillerød Kommunes Familieafdeling:
”Jeg har været meget optaget af bogen. Den lægger op til en helt anden bevidsthed om forebyggelse af stress, end vi har i dag. Meget konkret. Og den sætter lup på noget, som vi alle går og glemmer i hverdagen.”
(Kilde: Magasinet Offentlig Ledelse nr. 04/07)
Anders Mørkbak Bruun, Magasinet Lederne:
”Bogen indeholder desuden mange håndgribelige råd til, hvordan ledere kan undgå at blive stressede. Men bogen bliver for alvor relevant, når den præsenterer læseren for metoder til at genkende og gribe ind mod stress i en organisation. Det er nemlig her, at ledelse kommer ind i billedet. For eksempel, når Lis Lyngbjerg Steffensen introducerer os til Stressbarometer, som er et redskab til at få overblik over stressens omfang i organisationen. ’Ledelse og Stress’ giver ledere et grundlag for at stille diagnosen og helbrede. Til gavn for både dem selv og andre.”
(Kilde: Magasinet Lederne, 01/08)
Thomas Sandholdt, product management director, Trelleborg Sealing Solutions, medlem af Ingeniørens Lederpanel:
”Her får man god hjælp af bogen ’Ledelse og stress’. På en meget lavpraktisk og overskuelig måde gennemgår bogen både de fysiske og psykologiske processer for folk, der har stress, de valg man bliver nødt til at tage, når der er stress inde i billedet og endelig den handling, der er nødvendig i situationen.
Bogen er spækket med konkrete råd, og som leder er der gode input at hente. Bl.a. at man i høj grad skal starte med sig selv. Lederen er en rollemodel, som medarbejderne efterligner, men ikke nødvendigvis kan leve op til. Og det er for dyrt, hvis medarbejderne prøver og slider sig selv ned på det.”
(Kilde: Ingeniøren)
Jytte Hollender, Hollender.dk
”Jeg må bare lige fortælle, at jeg er meget begejstret for din bog – og har allerede anbefalet den til 3 ledere og en konsulent. Jeg skimmede den jo kort igennem for nogle måneder siden, da du viste mig den, men nu er jeg i gang med at læse den rigtigt – er næsten færdig. GOOD STUFF!”
Helle Lampe, Coach&Kompetence:
”Tak for endnu en rigtig god bog om stress. Jeg læste den i løbet af ganske få dage, jeg kunne ganske simpelt ikke lade den ligge. Du skriver nærværende og i et dejligt flydende og fængende sprog. Jeg kan især godt lide alle de personlige historier, du har valgt ud. Din indsnævring af stress & ledelse er super relevant - der er megen konkret viden og en utrolig virkelighedsnær perspektivering.
De mange gode råd undervejs giver læseren mulighed for at rette sit fokus ind - at træffe nogle konkrete kvalificerede valg og dernæst gøre noget andet end det ”man plejer”.
|
Ledelse og Stress
