Forside Anmeldelser

ANMELDELSER

 

Anmeldelser af bogen 'Søvnkuren', Gads Forlag, 2011, 249,-

Bogsyn.dk:
Har man læst dette lille mesterværk, så står man dog lysår bedre rustet til at kunne komme igennem såvel nat som dag uden bogstaveligt talt at få grå hår i hovedet og rynker på kroppen af mangel på lukkede øjne og for meget holden øje med uret time for time natten igennem. Herudover udmærker bogen sig ved at gå individuelt til værks overfor forskellige mennesketyper og forfalder aldrig til at generalisere, men forsøger i en vis udstrækning at tilpasse rådene til forskellige mennesketype

(Kilde: www.bogsyn.dk)

 

Kvindeguiden:
I mine øjne virker ”Søvnkuren” til at være en helstøbt fremstilling, der kommer godt rundt om emnet og især har vægt på, hvordan ”det gode liv” spiler ind på vores søvn. Læseren får en lang række ord med på vejen om, at indrette sin hverdag og sine handle- og tænkemønstre på en harmonisk og velfungerende måde. Bogen tager sin læser dybt alvorligt. Med til også at give ”Søvnkuren” sin kvalitet og vægt er også, at der foruden en engageret forfatter medvirker søvneksperter, psykologer, stresskonsulenter, diætister og motionseksperter samt ikke mindst folk med søvnproblemer. Alt i alt en yderst anbefalelsesværdig bog.

(Kilde: www.kvindeguiden.dk)

 

Anmeldelser af bogen 'Ledelse og Stress', JyllandsPostens Forlag, 2007, 249,-


Lars Kolind
, forfatter til KolindKuren, tidligere adm. dir. Oticon:
”Gab, en bog mere om stress… Men nysgerrig var jeg, og da jeg først kom i gang med at læse, havde jeg svært ved at holde op: Hun ved hvad hun taler om. Hun har praktisk erfaring. Hun ser stress i et videre perspektiv. Og så er hun en rigtig god pædagog. Den bog skal du læse, hvis du enten selv har tendens til stress, hvis du har medarbejdere med stress, eller hvis du bare interesserer dig for emnet. Det er en brugbar bog med masser af checklister, provokerende spørgsmål og gode citater.”

(Kilde: www.kolindkuren.dk)

 

5 stjerner i JyllandsPosten fra Henrik Ørholst, PA Consulting Group:
”Bogens kapitler afsluttet med 10 råd til, hvordan man kan behandle stress, hvordan lederen skal tumle stress og hvordan man kommer til at sove bedre. Det er fremragende og hele bogen værd. Lis Lyngbjerg Steffensen sætter med denne bog pædagogisk fingeren ned på alle de områder, der kan give stress og dermed være i stand til at ødelægge livskvaliteten for dem, der bliver ramt af fænomenet.”

(Kilde: Morgenavisen Jyllandsposten)

 

Konsulent Trine Wiese, Magasinet Arbejdsmiljø:
"Som medarbejder har vi et individuelt ansvar for at passe vores krop og psyke. Og som leder har vi et fælles ansvar for at passe på virksomheden, medarbejderne og for at stoppe dem, der ikke kan stoppe sig selv," skriver forfatteren, der byder på en lang række usædvanligt gode og anvendelige råd om stressforebyggelse.

(Kilde: Magasinet Arbejdsmiljø, 11/07)

 

Sektionsleder Steen Bager, Hillerød Kommunes Familieafdeling:
”Jeg har været meget optaget af bogen. Den lægger op til en helt anden bevidsthed om forebyggelse af stress, end vi har i dag. Meget konkret. Og den sætter lup på noget, som vi alle går og glemmer i hverdagen.”

(Kilde: Magasinet Offentlig Ledelse nr. 04/07)

 

Anders Mørkbak Bruun, Magasinet Lederne:
”Bogen indeholder desuden mange håndgribelige råd til, hvordan ledere kan undgå at blive stressede. Men bogen bliver for alvor relevant, når den præsenterer læseren for metoder til at genkende og gribe ind mod stress i en organisation.

Det er nemlig her, at ledelse kommer ind i billedet. For eksempel, når Lis Lyngbjerg Steffensen introducerer os til Stressbarometer, som er et redskab til at få overblik over stressens omfang i organisationen.

’Ledelse og Stress’ giver ledere et grundlag for at stille diagnosen og helbrede. Til gavn for både dem selv og andre.”

(Kilde: Magasinet Lederne, 01/08)

Thomas Sandholdt, product management director, Trelleborg Sealing Solutions, medlem af Ingeniørens Lederpanel:
”Her får man god hjælp af bogen ’Ledelse og stress’. På en meget lavpraktisk og overskuelig måde gennemgår bogen både de fysiske og psykologiske processer for folk, der har stress, de valg man bliver nødt til at tage, når der er stress inde i billedet og endelig den handling, der er nødvendig i situationen.

Bogen er spækket med konkrete råd, og som leder er der gode input at hente. Bl.a. at man i høj grad skal starte med sig selv. Lederen er en rollemodel, som medarbejderne efterligner, men ikke nødvendigvis kan leve op til. Og det er for dyrt, hvis medarbejderne prøver og slider sig selv ned på det.”

(Kilde: Ingeniøren)

 

Jytte Hollender, Hollender.dk
”Jeg må bare lige fortælle, at jeg er meget begejstret for din bog – og har allerede anbefalet den til 3 ledere og en konsulent. Jeg skimmede den jo kort igennem for nogle måneder siden, da du viste mig den, men nu er jeg i gang med at læse den rigtigt – er næsten færdig. GOOD STUFF!”

 

Helle Lampe, Coach&Kompetence:
”Tak for endnu en rigtig god bog om stress. Jeg læste den i løbet af ganske få dage, jeg kunne ganske simpelt ikke lade den ligge. Du skriver nærværende og i et dejligt flydende og fængende sprog. Jeg kan især godt lide alle de personlige historier, du har valgt ud. Din indsnævring af stress & ledelse er super relevant - der er megen konkret viden og en utrolig virkelighedsnær perspektivering.

De mange gode råd undervejs giver læseren mulighed for at rette sit fokus ind - at træffe nogle konkrete kvalificerede valg og dernæst gøre noget andet end det ”man plejer”.

 

 

Anmeldelser af bogen Effektiv uden stress, Børsens Forlag, 2005, nu i 4. Oplag, 225,-


Steen Hildebrandt, professor, Handelshøjskolen i Århus, i Dagbladet Børsen:
Hvem vil ikke gerne være effektiv uden stress? Lis Lyngbjerg - det er hende, der for et års tiden siden udsendte bogen Ledelse uden stress - har nu arbejdet videre med dette desværre meget aktuelle emne og skrevet en ny meget mindre arbejdsbog, som har undertitlen: En ny arbejdsmodel, underforstået hvordan man kan arbejde effektivt uden at blive stresset. Der er en masse symptomer på stress, som bogen redegør for, og som skulle gøre det muligt for enhver selv at holde lidt øje med, hvordan det står til. Men det er vi åbenbart ikke for gode til - at dømme ud fra de mange, der faktisk bryder sammen af stress. Derfor kan man nok ikke bare lade det være op til den enkelte medarbejder at holde øje med og tage vare på sig selv og sin egen stress. Det er tillige et ledelsesanliggende. Det er det også på den omvendte måde, at dårlig ledelse skaber stress, dels hos den dårlige leder, men nok så meget hos den dårlige leders medarbejdere. I den nye, lille lommebog fortæller forfatteren i 10 små kapitler om, hvordan man kan forstå og arbejde med stress.

(Kilde: Dagbladet Børsen, november 2003.)

 

 

Anmeldelser af bogen God Personaleledelse, Børsens Forlag, 2005, nu også oversat til svensk, 199,-


Danfoss Nyhedsbrev:
”God personaleledelse er en bog for den nye personaleleder, der har brug for konkrete værktøjer og en let og kortfattet gennemgang af de mest almindelige problemstillinger, der knytter sig til personaleledelse. Bogen henvender sig imidlertid også til den mere erfarne personaleleder, som måske har været i stillingen et stykke tid og nu har behov for at få inspiration til konkrete områder af personaleledelse. Den er skrevet både til lederen i en stor virksomhed og til lederen i en mindre eller mellemstor virksomhed, der ikke har en personaleafdeling med specialister i de forskellige områder. Bogen giver råd om, hvordan man kan håndtere forskellige problemfyldte situationer med medarbejdere. Og den viser, hvordan man kan begynde eller fortsætte en god udvikling med fokus på dialog og på at skabe konstruktive rammer, hvor medarbejderne kan udvikle sig og arbejde bedst muligt.”

(Kilde: Danfoss Nyhedsbrev november 2005.)

 

 

Anmeldelser af bogen Ledelse uden Stress, Børsens Forlag, 2002, udsolgt fra forlaget:


Professor Steen Hildebrandt, Dagbladet Børsen:
"Det er en fremragende bog, og man sidder tilbage med denne klare konklusion - som så ofte før: Der bør gøres noget. Jeg bør selv gøre noget."

(Kilde: Dagbladet Børsen, 1. november 2002. Steen Hildebrandt valgte bogen som en af de bedste ledelsesbøger i 2002.)

Udskriv
 
NYHEDER