Go to Top

Kundecases

Kundecases Lyngbjerg

Læs eksempler på individuelle forløb og opgaver i forbindelse med ledelse og stress, som Lis Lyngbjerg har løst i virksomheder og organisationer

“Den første telefonsamtale var afgørende”

Maja Rydahl Læssøe, CAD koordinator og teknisk assistent, Rambøll:

”Den første telefonsamtale med Lis Lyngbjerg varede 2,5 time, og det hjalp mig mere end alle de stresseksperter, jeg har prøvet gennem de tre år, hvor jeg har døjet meget med stress. Lis tog mig alvorligt og lavede en plan for de første 14 dage.”

“Hun slap mig ikke, før jeg var helt fri af stress. Ved første telefonsamtale var jeg på niveau 6 (gul zone, tæt på sygemelding). Da vi mødtes til det første møde efter min ferie, hvor jeg havde fulgt den plan, hun gav mig, var jeg nede i niveau 2 (grøn zone),” fortæller Maja Rydahl Læssøe, der er CAD-koordinator og teknisk assistent i Rambøll.

Manglede brugbare redskaber

Problemerne med stress opstod første gang for tre år siden efter afslutningen af et stort projekt, hvor jeg pludselig fik det meget dårligt og blev sygemeldt i 1,5 måned. Da jeg kom tilbage på arbejde, blev det aldrig rigtigt godt igen. Jeg havde i perioder enten svage eller kraftige stresssymptomer, alt imens jeg fortsat arbejdede.

Jeg har været hos to psykologer, en mindfulness terapeut og to praktiserende læger. Ingen af dem har givet mig brugbare værktøjer til at håndtere årsagerne til stress. Da min praktiserende læge udskrev medicin til mig, valgte jeg efter to dage at stoppe med det igen, da stress-symptomerne blev forværret. Hvis jeg skal blive rask, så skal det være af mig selv, tænkte jeg. Kort efter fik jeg kendskab til Lis Lyngbjerg og Stressbarometer® på et kursus i effektiv planlægning, hvor underviseren anbefalede mig individuel sparring med Lis.

Samarbejde med leder og HR

”Allerede den første samtale med Lis Lyngbjerg overbeviste mig om, at det her var det rigtige. At stress ikke var noget, jeg var nødt til at leve med resten af mit liv. Undervejs i forløbet havde Lis og jeg et midtvejsmøde og et afsluttende evalueringsmøde med min chef og HR-kontakt, så de vidste hvad jeg gennemgik. Gennem mit syv måneders sparringsforløb hos Lis Lyngbjerg har jeg fulgt alle hendes anbefalinger, og her et halvt år efter, er jeg stadig i grøn zone. Jeg sætter grænser i forhold til opgaver og aktiviteter, jeg planlægger arbejdstiden, så der er luft til uforudsete opgaver, jeg sørger for at være udhvilet – og jeg opfanger de helt små tegn på stress i tide.

Mit sparringsforløb har været det hele værd. Det bedste ved Lis er, at jeg har fået 100 % opbakning, og at jeg kunne komme med alle hverdagens udfordringer både arbejdsmæssigt og privat.”

Læs referencer og udtalelser

Læs om Stressbarometer®-konceptet til ledergrupper og afdelinger

Stressniveauet sænket markant på 1,5 uge

Pernille Nielsen, lærer, teamleder:

”Hurtig hjælp fra min leder, som straks henviste mig et sparringsforløb hos Lis Lyngberg, var afgørende for, at jeg kom hurtigt ud af et længe opbygget højt stressniveau og undgik langvarig sygemelding”, fortæller Pernille Nielsen, der er lærer og teamleder.
”Den første samtale med Lis var en befrielse. Alene det, at det foregik over telefonen, var en stor lettelse, for jeg havde ikke overskud til at skulle mødes med nogen. Vi talte i 1,5 time, hvor Lis spurgte ind til, hvordan jeg havde det fysisk og gav mig konkrete anvisninger på, hvad jeg skulle gøre. Lis bad mig fx sove så meget som muligt hver dag, og alene det var med til at sænke stressniveauet markant på kun 1,5 uge”.

Slap for lang sygemelding

De tre måneders sparringsforløb med Lis Lyngbjerg har givet mig værktøjerne til at forebygge stress. Nu kender jeg mine små tegn på stress og hvad jeg skal gøre ved det. Jeg får otte timers søvn hver nat. Jeg giver mig selv mere tid nu –  i stedet for at have aktiviteter hver aften hele ugen. Jeg kan planlægge min arbejdstid, så der er plads til hasteopgaver, og jeg er bedre til at sige fra til det, der ikke er min arbejdsopgave. Min leder støtter mig, og vi har aftalt, at jeg siger tingene, inden det er for sent.
Alt i alt var jeg kun sygemeldt i 1,5 uge op til efterårsferien, hvor jeg raskmeldte mig, og mødte på arbejde igen efter ferien. Det var vigtigt for mig, at kollegerne ikke opfattede mig som ”hende der var syg”, så Lis hjalp mig med hvad jeg skulle sige til kollegerne, så de forstod, at jeg var helt klar igen.

Bedre styr på hverdagen

”Jeg så virkelig frem til hvert møde med Lis. I alt syv 1,5-times møder, hvor Lis gav masser af praktiske, konkrete og enkle vinkler på stress. Jeg har fået værktøjer, som virkelig har hjulpet mig meget, og som jeg stadig bruger. Jeg kan kun anbefale et forløb med Lis, også for de, som ikke er har stress som sådan, men som har brug for råd til at holde styr på hverdagen.”

“Jeg var vant til at hænge på med det yderste af neglene”

Isabella Hindkjær, praktikant Femina, bachelor-studerende, Journalistik, SDU:

“Lis har lært mig at sætte arbejdsmængden ned. Resultatet er, at kvaliteten af mit arbejde er højere, fordi jeg har overskud. Lis har gjort en kæmpe forskel for mig. Hun lytter, tager mig seriøst og sætter ind med små, konkrete ændringer. Jeg har fået nogle værdifulde redskaber til at tackle udfordringerne,” fortæller Isabella Hindkjær, som altid har stillet høje krav om at præstere sit ypperste – bl.a. fordi hun var bange for ikke at gøre det godt nok. Hun er både talentfuld og ambitiøs – så ambitiøs, at stress-symptomerne pressede sig så meget på i 2012, at hun fik et 10-timers forløb hos Lyngbjerg fra august til december. Et forløb, som fik hende ud af farezonen – og i stand til at skrive en bacheloropgave, der blev kåret som årgangens bedste ved dimissionen på SDU.

Oplevede en enorm fysisk træthed

I august stod Isabella foran et bachelorprojekt, et freelancejob og flere andre projekter – men pludselig oplevede hun en enorm fysisk træthed.
“Stress var en kliché for mig. Det var ikke noget, som ramte mig. Men så hørte jeg et foredrag om stress med Lis Lyngbjerg og forstod, at det i høj grad handlede om mig,” fortæller Isabella.
“Lis fandt ud af, at jeg lå højt på stressskalaen, og jeg indså, at jeg havde nogle usunde arbejdsmønstre og ikke var i balance. Tænk, at jeg lå så højt på skalaen uden at vide det – hvad nu, hvis jeg bare havde kørt videre på den måde? Jeg var vant til at hænge på med det yderste af neglene hele tiden.”

Fra farezone til overskud

Lis planlagde forløbet, så Isabella kunne komme ud af farezonen og blive klar til at gå i gang med bacheloropgaven. Der blev sat konkrete mål for søvn, arbejdstimer og fritid – og Isabella gik med til at sænke barren, så hun ikke skulle gå efter et 12-tal i karakter, men planlægge efter et 7-tal.
“Lis kunne se, at jeg var godt brugt. Hun viste mig, at det er ok, at jeg giver mig selv en pause. I dag er jeg nede i normalområdet, og alligevel når jeg det, jeg skal. Forskellen er, at jeg gør det med overskud, fordi jeg har lært at prioritere og sige fra. Min træthed er fuldstændig væk.”
Og det endte alligevel med, at Isabella fik 12 for sin bacheloropgave og fik et rejselegat for årgangens bedste bachelor-projekt ved dimissionen.

“Nu kan jeg tackle præstationsprinsesser”
Redaktionschef Dorthe Kandi:
Dorthe Kandi oplever medarbejdere, især praktikanter, som er så overengagerede, at de har svært ved at sige stop. Et forløb hos Lyngbjerg gav Dorthe redskaberne til, hvad hun kan gøre som leder.
”Forløbet hos Lis har været givende på utroligt mange måder. Lis har først og fremmest vist mig, hvordan jeg skal gribe ind som leder. Jeg var bange for at overtræde medarbejderens personlige grænse, men den barriere har jeg fået fjernet. Nu ved jeg, at jeg kan og skal gribe ind,” fortæller Dorthe Kandi.
”Det ligger i vores fag at være meget kritiske, og jeg oplever uden udtagelse, at medarbejdernes egne forventninger er meget højere end mine. Jeg vil gerne fange dem i opløbet, og hos Lis har jeg også fået nogle konkrete værktøjer, så jeg ved, hvordan jeg bedst griber det an.”

De typiske faresignaler
Dorthe Kandi kender faresignalerne hos medarbejdere, der overpræsterer. Det er for eksempel når yngre medarbejdere og praktikanter har lange arbejdsdage og skubber deadline, for at få tid til at gøre det ekstra godt. Det er medarbejdere, som synes, det er svært at holde ferie, fordi de ikke kan overskue, hvem der skal løfte deres arbejdsopgaver, mens de er væk. Og så er det medarbejdere, som har svært ved at modtage ros.
”Ofte handler det om at få afstemt forventningerne mellem medarbejder og leder. Jeg har fx talt med en medarbejder om, at jeg oplevede at hun pressede sig selv for meget og helt uden grund, fordi jeg jo var fuldt tilfreds med hendes indsats. Hun blev lykkelig over at jeg tog fat i det, og kunne godt se, at hun havde presset sig selv for meget,” fortæller Dorthe Kandi.

Jeg insisterer på at få det løst
”Tidligere syntes jeg det var svært at tage fat i disse medarbejdere. Hos Lis har jeg fået en bevidsthed om at det er min pligt som leder at tage fat i dem, og jeg har fået værktøjerne til at gøre det på den bedste måde. Jeg er blevet mere bevidst om, at det at stille krav til medarbejderne også handler om at tage hensyn til dem. Og jeg føler, at jeg klart er bedre til at fange faresignaler nu, og jeg tror at mine medarbejdere er klar over, at jeg står klar med ”prioriteringshatten”, hvis de har brug for den.

“Forløbet gav medarbejderne tryghed”
Nina Kampman, leder Metroselskabet:

“Der er mange årsager til stress, men sagen er, at det påvirker alle i afdelingen. En medarbejder, der blev sygemeldt med stress, fik heldigvis masser af opmærksomhed og hjælp. Men som leder så jeg, at der samtidig stod en bekymret afdeling tilbage, der også havde brug for at blive passet på. Tanker som ”Kan det også ramme mig – lige om lidt?”, ”Kunne jeg have gjort noget anderledes?” og ”Var det måske også min skyld, at min kollega blev syg med stress?” bredte sig – det var både utryghed og samvittighedsspørgsmål.Jeg kontaktede derfor Lis Lyngbjerg for at få professionel hjælp. Vi havde brug for at få et billede af hver enkelt medarbejders stressniveau, og vi havde brug for at få et fælles sprog til at tale om stress. Takket være forløbet med Lis Lyngbjerg fik vi en fælles opfattelse af, at vi alle har et vigtigt ansvar for at sige fra over for stress – og vi fik værktøjerne til, hvordan vi kan gøre det.

Hvad gør vi så i hverdagen?
Forløbet med Lis Lyngbjerg gav medarbejderne tryghed. Afdelingens 10 medarbejdere gennemgik Lyngbjergs stresstest og fik en times individuel sparring med værktøjer mod stress. Nogle uger senere samledes vi alle til en undervisningsdag om stress. Medarbejderne fandt ud af, hvor de var på stress-skalaen, og den personlige sparring betød, at mange var kommet i et lavere stressniveau, da de blev målt igen på kursusdagen.
Jeg oplever, at stress er meget tabubelagt, fordi medarbejderne er nødt til at overskride nogle private grænser, som man normalt ikke overskrider i hverdagen. Her hjalp Lis os med at tale om de tabubelagte emner. Hun er rigtig god til at give plads til alle deltagerne og alligevel kalde en spade for en spade, så vi fik talt om at have stress. Lis forklarede, hvad der sker i hjernen, når man er stresset. Og så forstod hun at forholde sig til det helt konkrete: Hvordan gør vi så i hverdagen, hvordan forholder vi os til stress?
Medarbejderne blev i fællesskab enige om, at vi alle har en forpligtelse til at bidrage til et positivt arbejdsmiljø, fokusere på vores værdier og forsvare den gode stemning i hverdagen. Vi har et ansvar for at sige fra, når der opstår en negativ stemning. Den kan nemlig være et af de første symptomer på stress.
Som chef har man i høj grad forpligtelse til at sørge for, at de, der er tilbage på arbejde, også har det godt, når en kollega bliver sygemeldt af stress. Det er en stor udfordring for en leder, og for mig har det været stor læring. Jeg har selv fået ledersparring fra Lis Lyngbjerg, både med hensyn til selv at undgå stress og til at få værktøjer til at forebygge stress hos mine medarbejdere.”

“Medarbejderne har større overskud – også på de trælse dage!”
Charlotte Jobe, teamleder, Frederiksbjerg Plejecentre, Aarhus:

“Jeg oplever tydeligt, at vi har fået mere overskud efter vores workshop ’Trivsel i Travlhed’ i maj med Lis Lyngbjerg.  For første gang i 4 år som teamleder kom jeg tilbage fra sommerferie og blev ’overfaldet’ af glade medarbejdere, som havde klaret alle ferieudfordringerne selv. Normalt bliver jeg altid mødt med problemer, der skal løses. Det var tydeligt at se, at medarbejderne havde brugt alt det, de har lært af Lis. Og det gør de stadig, de har større overskud – også på de trælse dage, fortæller teamleder Charlotte Jobe om, hvordan Lis Lyngbjergs undervisning i ”Trivsel i Travlhed” har gjort forskel i hverdagen.
Hun er teamleder for 30 sosu-hjælpere og -assistenter i Frederiksbjergs plejecentre i Aarhus. I løbet af 2011 har 440 ledere og medarbejdere i Aarhus Kommune deltaget i Lyngbjergs workshop-forløb ‘Trivsel i Travlhed’. Fokus var på, hvad medarbejdere og ledere er gode til, stolte af og glade for i arbejdsdagen.
Charlotte Jobe giver et konkret eksempel på, hvad undervisningen har betydet efterfølgende:
”Tidligere blev jeg for eksempel ringet op kl. 7 om morgenen, hvis der var problemer, nu ringer medarbejderne kl. 11 og fortæller, hvordan de selv har løst problemet. Så vi har virkelig fået opfyldt målet om at få redskaber til at bevare trivslen i vores travle hverdag og undgå de korte lunter.”
”Det medarbejderne især har taget til sig fra workshoppen med Lis er: ”Hvad kan jeg selv gøre for, at vi har en god trivsel?” De tager ansvar for trivslen og er bevidste om, hvordan man smitter med sit humør. Og den indstilling gør hele forskellen for, hvordan vores arbejdsdag er,” siger Charlotte Jobe
”For mig som leder har workshoppen banet vejen for at arbejde målrettet med trivsel. Lis har fået budskabet ud til medarbejderne, og jeg følger op og sikrer, at vi løbende arbejder videre med at blive endnu bedre til det, vi er gode til. Jeg har holdt ’Trivsel i Travlhed’ temadag for alle medarbejdere i september og holder temadage hvert halve år fremover, så vi bevarer trivslen i hverdagen.”

”JUBII, JEG HAR HJULPET EN KOLLEGA”

Sommerferien gik over al forventning i plejeboligerne, Ankersgade 19 i Århus i 2011. Normalt er sommerferien præget af mange vikarer og afløsere, der skal sættes ind i tingene. Det er en travl og ofte kaotisk periode. Og det er en ofte en periode med mange sygedage. Men i sommeren 2011 udviklede der sig en vane med at løfte armene i vejret: ’Jubii, jeg har hjulpet en kollega’. At hjælpe en kollega er den gamle traver: ’Øv, nu har de lavet fejl igen’ – eller ’Øv, nu kan de ikke finde ud af det igen’, der er vendt rundt til muligheden for at hjælpe en anden og nyere kollega i arbejdsdagen. Stemningen var god, og i år var der nærmest ingen sygedage i Ankersgade 19.
Lene Worsøe, der er social og sundhedsassistent, mener, at det kan tilskrives den workshop, som hun og de andre medarbejdere deltog i lige før sommerferien. Den var en del af Projekt Trivsel i Travlhed for 440 medarbejdere og ledere i ældreplejen på Lokalcenter Frederiksbjerg i Århus
”Trivsel i Travlhed har betydet, at vi har fået et fælles sprog, og vi kan vende de daglige irritationsmomenter til noget positivt. Og det har betydet, at vi ikke har haft ret meget sygefravær i sommer – det plejer vi at have,” siger hun.
Projekt Trivsel i Travlhed er otte workshops, som Lokalcenter Frederiksbjerg har købt til alle 440 medarbejdere og ledere i lokalcentrets område. Jeg stod for planlægningen sammen med en arbejdsgruppe på lokalcenteret og underviste på de otte workshops.

Hvad er vi stolte af?
”Baggrunden var, at vi ville sætte fokus på trivsel og give medarbejdere og ledere redskaber til at skaffe energi i dagligdagen. Vi ville inddrage alle, og det er lykkedes,” siger Annette Skoglund, der er social og sundhedshjælper på Lokalcenter Frederiksbjerg, og som var medlem af arbejdsgruppen.
Lokalcentrene har været igennem nedskæringsrunder og omstruktureringer i de seneste år lige som andre offentlige arbejdspladser. Det betød, at det ikke nødvendigvis var livsglæde og optimisme, der prægede de første møder i den arbejdsgruppe, der planlagde projektet.
”Vi ville gerne sætte fokus på det, vi var gode til i forvejen. Vi ville ikke sætte fokus på stress, fordi det kan vi i forvejen, og medarbejderne er meget opmærksomme på stresssymptomer. Så vi fik planlagt workshops, der både inddrog medarbejderne i at fortælle, hvad de er stolte af og glade for i deres arbejdsdag, og hvilke forslag de har, der kan gøre det bedre,” fortæller Annette Skoglund.

2.500 gode ideer
To konkrete indslag i projektet har især givet mening for deltagerne. Den ene var, at alle deltagere skrev ned på neon-farvede post-it’s, hvad de var glade for og stolte af på individuelt plan, på team-plan og på ledelses-/organisationsplan. Den anden var en afsluttende opgave, hvor alle skrev ideer ned til, hvordan trivslen kunne forbedres; – hvad kan jeg selv gøre, hvad kan vi i mit team gøre, og hvad kan ledelsen/organisationen gøre. Den afsluttende opgave betød, at der kom omkring 2.500 ideer fra 440 medarbejdere og ledere, som nu bliver bearbejdet og brugt i det videre arbejde med at nedbringe sygefraværet og øge trivslen i Lokalcenter Frederiksbjerg.
Som underviser var det en særlig glæde at se de ideer igennem, der kom frem i den afsluttende opgave. Det er yderst tilfredsstillende at se en medarbejder, der på workshoppen har fortalt, at hun nok har tendens til at være lidt småsur om morgenen, skrive ned, at hun vil øve sig i at møde glad og smilende på arbejde. Og det var en fornøjelse at se, at også de medarbejdere, der har svært ved at skrive, og som ikke staver særligt fremragende, skrev på livet løs.

’Det fikser vi’
Som gæst i en organisation igennem 11 måneder lærer man organisationen og kulturen at kende. Og det er tydeligt, som jeg også fortalte arbejdsgruppen i den afsluttende evaluering, at Lokalcenter Frederiksbjerg har nogle store ressourcer i forvejen:
Det er en organisation, hvor der helt klart er en tradition for, at opgaven bliver løst. Hvis der er et problem, bliver det fikset. Det er en travl organisation, men jeg har ikke før mødt så mange, der i den grad var fokuserede på at løse problemerne, efterhånden som de opstod. Selvfølgelig kan man arbejde på at nedsætte tempoet for at forebygge misforståelser, der opstår på grund af travlhed. Men organisationen har en helt særlig kultur, som Lokalcentrets personale og ledelse kan være meget stolte af, nemlig holdningen: ”Det fikser jeg”. Medarbejderne opfattede det som helt naturligt, at de selvfølgelig greb de bolde, de kunne se var ved at falde mellem to stole.
Derudover er der ikke langt fra ide til handling. Det var kendetegnende, at Lokalcenter Frederiksbjerg går efter at gøre tingene så enkle som muligt. I forhold til, at det kræver en del logistik og planlægning at koordinere 14 teams, 440 medarbejdere og ledere, en underviser, materiale til workshoppen og opfølgning, blev der brugt to forberedende møder med en projektleder, arbejdsgruppen, et midtvejsmøde og et afsluttende møde igennem de 11 måneder, projektet løb over.
”Det ligner os meget godt. Vi øver os i at gøre tingene enkelt, og at bruge tiden på borgerne i stedet for på papir,” siger områdechef Inge Hedegaard.
Midt i august, da jeg selv var på vej retur fra ferie, fik jeg en mail med overskriften ’Dejligt kursus’. Den var fra Lene Worsøe, social- og sundhedsassistent på Ankersgade 19, der er maler i sin fritid og udstiller jævnligt. Hun skrev, at hun var blevet så inspireret af undervisningen og projektet, at hun har malet et billede med titlen ’Trivsel i Travlhed’, som blev udstillet i forbindelse med Århus Festuge.
Så er det, man glæder sig til at komme på arbejde igen.

 

FAKTA

Sådan gjorde vi

Vi kom i kontakt med hinanden på Århus Kommunes Arbejdsmiljøtræf i november 2010. Jeg holdt oplæg om ’Den langtidsfriske medarbejder’ især med fokus på søvn og de tre niveauer, som det er en fordel at arbejde på: Individuelt-, team- og organisationsniveau.
Inge Hedegaard, områdechef på Lokalcenter Frederiksbjerg, kontaktede mig i pausen og spurgte, om hun kunne lave et træningsforløb for alle medarbejdere og ledere. De havde på forhånd aftalt et foredrag med Henrik Krogh, forfatter til bogen ’Fra overlevelse til overskud’ om langtidsfriske medarbejdere, som alle lokalcentrets medarbejdere var inviteret til i november. I januar mødtes jeg med arbejdsgruppen og fik svar på en lang række spørgsmål, som jeg brugte til at lave et opløb til forløb.
Vi mødtes igen i februar, hvor fordelingen af teams på de enkelte workshops blev planlagt.

Lederne satte rammen
Alle teamledere deltog i workshoppen, og de havde på forhånd skrevet en velkomst, der satte rammerne for diskussionen – at deltagerne har fokus på det, der fungerer, og på, hvad der kan blive bedre i fremtiden. Teamlederne afsluttede dagen og takkede alle deltagerne.
De otte workshops blev afholdt fra maj til september, og herefter arbejdede sygefraværsnetværksgruppen videre med de cirka 440 A4-sider med ideer til at øge trivslen på individuelt-, team- og organisationsniveau, mens trivselsnetværksgruppen og de 11 teamledere arbejdede videre med at bruge de neonfarvede post-it’s, som indeholdt alt det, medarbejdere og ledere var stolte af i deres arbejde